Søgefunktion
GymForum - nye fora 29/07-2022 kl. 14:05:51 💃🕺Søger en me 16/06-2020 kl. 18:12:17 ROTATION - SPREDTE VS SAMLEDE 21/03-2020 kl. 09:42:49 Covid-19 Gymnastikvideoer 15/12-2017 kl. 16:46:35 Privat instruktør til mølle-f 24/10-2017 kl. 00:27:45 Sælges: Glasfiberbane 23/08-2017 kl. 13:35:28 Købes: PE-bane (hård) 19/04-2017 kl. 19:32:40 Hvordan finder jeg ud af hvil 12/01-2017 kl. 16:35:36 Anbefaling af knæbind 05/12-2016 kl. 10:18:14 Job opslag. Erfaren spring-hj 19/11-2016 kl. 17:29:21 Privat instruktør til flik fl
GymForum - nye indlæg 29/07-2022 kl. 14:05:51 💃🕺Søger en me Jeg står og mangler en træner til et springhold, piger 10-12 år i Kbh,... 11/07-2022 kl. 09:43:07 Gammel Stortramp Hej. Jeg er interesseret.
Sælger du stadig denne vare?
Jeg havde... 04/07-2022 kl. 16:50:43 Brugte vogne til KG-bræt søge hov jeg mener www.lejflyttebiler.dk
beklager... 04/07-2022 kl. 14:23:10 Gymnastik tøj i ikke bruger?
Hov det rigtige link er her.
www.mirteldesign.dk/kategori/klinikto... 15/06-2022 kl. 16:31:13 Gymnastik tøj i ikke bruger? jeg kan se det er en gammel tråd, men jeg står faktisk inde med en mas...
Varm debat
Online brugere: 0
| |

Trampolin: Peter Jensen vil i OL-finalen
| Onsdag 13/08-2008 kl. 18:21:50 |
|  | (Foto: Das Büro for DIF og TeamDanmark)
Pressemeddelelse fra DGF
Når Peter Jensen træder op i trampolinen i den indledende runde på lørdag, er det med en målsætning om at lave sit livs præstation - og nå OL-finalen.
Han blev nr. 5 ved EM i maj, hvor 10 ud af de 16 OL-deltagere var med. Han er ved at være småskaderne kvit. Og han har erfaringen fra OL i Athen med i bagagen. Med andre ord lyder målsætningen om en OL-finale som et realistisk bud.
– Vi regner med, at finalecuttet ligger omkring 68-70 point, og Peter går efter at lave 69 point i sine to øvelser. Det håber vi på rækker, siger landstræner i Danmarks Gymnastik Forbund, Bo Tureby.
Samme spring i ny kombination Strategien for Peter Jensen er klar.
– Vi har valgt de samme spring, som Peter lavede ved EM, men i en anden rækkefølge, som vi har testet ved et par World Cups. Det ser ud til, at dommerne tager bedre imod den nye rækkefølge. Så selvom det sker på bekostning af stabilitet, tror vi på, at det er den rigtige strategi, siger Bo Tureby.
Nr. 3 i trampolinen Peter Jensen skal starte som nr. 3 ud af i alt 16 springere. Det betyder, at han ikke kan nå at ændre strategi undervejs afhængig af, hvordan det går de øvrige springere.
– Det passer mig udmærket. OL er noget andet, så der skal alligevel ret meget til, at man ændrer sin øvelse lige inden man skal springe. Når jeg starter som nr. 3, er jeg hurtigt færdig, men konkurrencen er alligevel så langt, at dommerne har fået lagt niveauet, siger Peter Jensen.
Småskadet Han var en af de første danske atleter, som kvalificerede sig til OL. Det skete ved VM i Canada i november 2007, og siden da har han trænet og fokuseret på legene. Men forberedelserne har været præget af en del småskader, bl.a. problemer med nakken. Heldigvis ser Peter ud til at være småskaderne kvit.
– Det har betydet, at den fysiske træning har kørt ordentlig, og at jeg har kunnet springe ”rigtigt” i trampolinen, fortæller Peter Jensen, som glæder sig til det hele går løs.
Peter Jensen springer de indledende runder lørdag d. 16. august 2008 kl. 6.14 dansk tid. Kineserne er 6 timer foran.
Tredelt felt Det 16 mand store felt af trampolinspringere kan groft sagt opdeles i tre:
• De rutinerede, som bl.a. har en russisk verdensmester fra 1994 på holdet • Top-springerne de sidste par år • De unge, hvor især en kineser og en japaner har skiftedes til at vinde alle konkurrencer det seneste år
Peter betegner sig selv som en af de rutinerede – til trods for at han slet ikke var begyndt at springe trampolin, da russeren blev verdensmester.
Om trampolinkonkurrencen I de indledende runder laver springerne to såkaldte øvelser, som hver består af 10 spring. Den første øvelse er obligatorisk og skal indeholde en række på forhånd fastlagte spring, mens den anden øvelse er fri. Springerne bliver bedømt både på stil og sværhed. Det gælder altså om dels at sikre så mange point som muligt for sværhedsgraden, dels om at sætte en øvelse sammen, som springeren kan klare uden for mange fejl. I finalen starter springerne fra nul og springer kun den frie øvelse.
Kort om Peter Jensen • Årgang 1980 • Klub: MK31 • Læser idræt på Københavns Universitet • Har modtaget Kulturministeriets Idrætspris 2007 • 10 gange Danmarksmester • Nr. 5 ved EM 2008, nr. 3 ved World Cup Finalen 2002 • Deltog ved OL i Athen 2004, hvor han blev nr. 16. Ved for-OL i Beijing opnåede Peter Jensen en 6. plads |
Fortæl dine venner på Facebook om denne nyhed:
| |

rejsetilbud.dk
|