Lær af de bedste
| Torsdag 29/05-2008 kl. 20:31:28 |
| | DGF har netop offentliggjort to af navnene på de danske trænere, der skal undervise, inspirere og udvikle på årets Skandinaviske Ungdomslejr, som afholdes på Ollerup d. 4.-8. august. Det bliver Jakob Bie og Rasmus Fristed, der er henholdsvis træner og gymnast i Silkeborg P-D og dermed nyligt kårede Danmarksmestre.
Når vi siger de bedste, så mener vi de bedste, siger Jonas Juhl Christiansen, konsulent i DGF.
Han glæder sig over aftalen og garanterer, at de to "eksperter" vil gøre alt hvad de kan for at videreformidle deres viden om spring. Skandinavisk Ungdomslejr arrangeres af DGF i samarbejde med det svenske og norske gymnastikforbund. Lejren fokuserer primært på spring i trampolin, fiberbane, fasttrack og bungyreck og giver god mulighed for at lære gymnaster at kende fra hele Skandinavien.
Læs mere: http://www.dgf.dk/dokumenter/skandung/su2008.pdf |
Fortæl dine venner på Facebook om denne nyhed:
|