DGF: Flip a Trick - og vind 10.000 kr.
| Tirsdag 05/04-2011 kl. 17:45:33 |
| | Er du gymnast, over 14 år og kan du lige dét der ekstra inden for f.eks. spring, smidighed, balance eller rytme? Så deltag i ’Flip a Trick’. Danmarks Gymnastik Forbund leder efter noget flot, specielt, anderledes, kreativt – noget som får os til at sige ”wouw!”
Sådan deltager du Optag dit trick på video – den må maks. vare 60 sekunder. Send den til Danmarks Gymnastik Forbund på flipatrick@dgf.dk. Konkurrencen løber fra 1. april til 30. juni, så skynd dig. Jo før vi har dit trick, jo flere stemmer kan du få!
Vi uploader din video på on-sport.dk og vores ’Flip a Trick’ fan-side på Facebook, hvor dine venner og andre, der er vilde med dit trick, kan stemme på dig.
De 10 bedste videoer går videre til live-finalen i Tivoli d. 17. september, hvor vores dommerpanel kårer vinderen af 10.000 kr.
NB! Vi forbeholder os retten til at afvise videoer, der er sikkerhedsmæssige uforsvarlige. |
Fortæl dine venner på Facebook om denne nyhed:
|