DGF: Vis hvad du duer til... og vind 10.000 kr.
| Søndag 06/02-2011 kl. 23:37:59 |
| | Det er hovedessensen i det nye projekt Flip a Trick, som DGF netop har fået bevilliget 80.000 kr. af DIFs Medieudvalg. Med tildelingen af 80.000,- til projektet ”Flip á Trick” er Danmarks Gymnastik Forbund klar til at få støvet gymnastikken godt og grundigt af og få vist danskerne, hvor imponerende og alsidigt gymnastik egentlig er.
”Flip á Trick” er et projekt, der bygger på trenden og ideen om talentshows, hvor ”almindelige” gymnaster og andre med gymnastiske evner får muligheden for at vinde 10.000 kr. ved at vise, hvad de gennem deres træning har lært og er i stand til at udføre.
Optag og stem! For at deltage optager man sine tricks på video og sender videoen til DGF. Alle indsendte videoer uploades af DGF til On-sport.dk, hvor brugerne så har mulighed for at stemme på de bedste videoer. De 10 videoer, der får flest stemmer, går i finalen, hvor der dystes live mod hinanden foran et dommerpanel. Panelet har til opgave at kåre den heldige og dygtige vinder af 10.000,- til at forsøde tilværelsen med eller få drømme opfyldt. Konkurrencen startes op i løbet af foråret og finalen afvikles til efteråret, så hold øje på www.dgf.dk, hvor du vil kunne finde flere oplysninger om konkurrencevilkårene. |
Fortæl dine venner på Facebook om denne nyhed:
|