DM i kvindelig idrætsgymnastik
| Mandag 03/03-2008 kl. 11:21:00 |
| | Pressemeddelelse:
Mette Hulgaard blev suveræn vinder af weekendens DM i kvindelig idrætsgymnastik og kvalificerede sig samtidig til EM i Frankrig om en måned.
Det er ikke så få medajler, der bliver uddelt ved DM i kvindelig idrætsgymnastik, men på seniorsiden var det et kendt ansigt, der tog sig af fire ud af fem guldmedaljer. Mette Hulgaard fra Hermes, Frederiksberg, blev således en suveræn Danmarksmester.
Med guld i både mangekamp og disciplinerne hest, barre og gulv satte Mette Hulgaard endnu en gang en tyk streg under sin position som Danmarks bedste kvindelige idrætsgymnastik. Kun på bom måtte hun nøjes med en sølvmedalje - bare 2/10 efter guldvinderen og klubkammeraten Michelle Lauritsen. Med de fire guldmedaljer og en enkelt af sølv kan en tilfreds Mette Hulgaard koncentrere sig om næste store konkurrence, som er EM i Frankrig først i april. |
Fortæl dine venner på Facebook om denne nyhed:
|